Når du bor i Semesterbyen, har du mange muligheder for at opleve noget bl.a.:

– Se og opleve Semesterbyen – at spille fodbold, badminton og volleybold på vores boldbane, petanque, dart og vikingespil – eller slappe af i liggestolen, hængekøjen eller på bænken ved den lille sø. Læse bøger, grille, hygge med en kop kaffe, øl eller vin. Eller drik vores lokale Kildevand fra vandhanen. Du kan plukke blåbær, svampe, diverse bær, eller bage snobrød på bålet. Du kan også hygge indendørs med kortspil, Matador, se fjernsyn og DVD, streame film osv. Spise god mad og drikke kolde drikke fra et veludstyret køkken.

– Se og opleve nærområdet – at springe ud fra vipperne i den lokale badesø eller se børnene lege i legeområdet ved badesøen, solbade på græsset eller på klipperne. Gå lange ture i området uden for Semesterbyen og se “Ronja Røverdatter skoven”, se store klippepartier, mange søer og åer, samt ikke mindst den store vildmarksskov som vi er nabo til. Du kan sejle en tur i vores robåd eller kano, Her kan du fiske i rislende åer, store og små søer og i skærgården. Du kan cykle på de mange stier. Du kan vælge at køre lidt længere og besøge Karlshamn, Karlskrona glasriget, Øland eller Pipiland.

_ Kør ud og se – den flotte Margarite rute mellem Halahult og Åryd, tag på bytur i Karlshamn og Ronneby, besøge skærgården og Eriksberg Dyrepark, sejle i kano på Ronnyåen, spille golf i Karlshamn eller i Ronneby, fiske i den nærliggende Halasjö, eller i den verdensberømte Mårumså. Vælger du at køre lidt længere kan du besøge Karlskrona, Glasriget, Øland eller Pippiland.
